CO2-neutral energilagring handler om at lagre energi i brændsler, brændstof og akkumulatorer på en måde, så der samlet set ikke frigives netto CO2 til atmosfæren. I dansk sammenhæng er begrebet tæt forbundet med CCUS/CCS, hvor CO2 indfanges, transporteres og lagres permanent. For jer som virksomhed, forsyning, kommune eller boligorganisation er emnet typisk relevant, når I skal forholde jer til nationale klimamål, rammevilkår og etableringen af en fuldskala værdikæde for CO2-fangst og -lagring. I denne artikel får I et beslutningsnært overblik over definition, rammevilkår, proces, økonomiske mekanismer samt centrale risici og faldgruber.
Har du spørgsmål eller brug for sparring? Vores eksperter står klar til at hjælpe dig videre.
Definition: CO2-neutral energilagring er lagring af energi i brændsler, brændstof og akkumulatorer på en sådan måde, at der samlet set ikke frigives netto CO2 til atmosfæren. Det omfatter både lagring af vedvarende energi og teknologier, der sikrer, at energien produceres eller lagres uden nettoudsendelse af drivhusgasser. I praksis er det afgørende, at I kan forklare, hvor CO2’en kommer fra, hvordan den håndteres i værdikæden, og hvordan nettoeffekten dokumenteres i jeres klima- og energiarbejde.
Dansk afgrænsning: I Danmark kobles begrebet tæt til CCUS (Carbon Capture, Utilisation and Storage) og CCS (Carbon Capture and Storage), dvs. CO2-fangst med efterfølgende udnyttelse og/eller permanent lagring. Når I vurderer løsninger, er det derfor relevant at skelne mellem udnyttelse (CCU/CCUS) og permanent lagring (CCS), fordi formål, krav og risikoprofil kan være forskellige.
Den danske klimapolitik sætter en tydelig ramme for, hvorfor CO2-neutral energilagring – særligt via CCS/CCUS – fylder mere i strategier og investeringsplaner. For jer som beslutningstagere handler det ofte om at kunne koble en teknologiindsats til en konkret målsætning, en tidslinje og et finansieringsspor, så I undgår at planlægge efter forudsætninger, der ikke holder i praksis.
Følgende mål bruges typisk som pejlemærker i strategier og business cases:
Hvis I arbejder med langsigtet kapacitet (fx anlæg, kontrakter eller energiplanlægning), er det en fordel at knytte jeres vurdering til både 2030 og 2050, fordi de to horisonter ofte medfører forskellige krav til teknologi, dokumentation og drift.
CO2-neutral energilagring i form af geologisk CO2-lagring er i Danmark knyttet til konkrete statslige mål og finansieringsrammer. Det gør området mere “styrbart” for jer som organisation, men det betyder også, at timing, adgang til infrastruktur og kontraktuelle vilkår kan blive afgørende for, om et projekt er realistisk at gennemføre.
Her er de centrale pejlemærker, som typisk går igen i planlægning og dialoger om projekter:
I praksis kan disse mål fungere som en ramme for jeres interne beslutningsgrundlag: Hvilken rolle spiller CO2-fangst/-lagring i jeres reduktionsplan, og hvordan passer projektet ind i de nationale kapacitetsmål og de forventede udbud/ordninger?
Projektstatus: Ørsted-projektet (Kalundborg Hub) er den første store CCUS-investering med en 20-årig aftale med Energistyrelsen, startende i 2026. For jer som virksomhed eller offentlig aktør kan sådanne tidlige projekter være relevante som reference for, hvordan aftalestrukturer, driftsforpligtelser og samspil mellem punktkilder, transport og lagring kan tænkes.
Projektet peger på, at konkrete punktkilder kan spille en rolle i værdikæden, når CO2’en kan indfanges fra anlæg med relevant drift og volumen:
Som beslutningsstøtte kan I bruge eksemplet til at stille de “praktiske” spørgsmål: Hvor stabil er kilden? Hvilke krav følger med til måling og rapportering? Og hvem bærer ansvar og risiko på tværs af fangst, transport og lagring?
Rammevilkår er centrale for beslutningstagere, fordi de påvirker organisering, finansiering og hvem der kan bære omkostninger. For jer handler det især om at få afklaret, hvilke juridiske og økonomiske rammer der gælder for jeres type organisation, og hvilke begrænsninger der er i forhold til at fordele omkostninger, etablere selskabsstruktur og indgå aftaler.
Regeringen indgik i juni 2022 en aftale om rammevilkår for CO2-lagring i Danmark som opfølgning på Danmarks CCS-strategi. I praksis er aftalen relevant, fordi den peger på, hvordan en værdikæde kan etableres, og hvilke principper der gælder for kommunale og forsyningsnære aktører.
De vigtigste elementer, som ofte får direkte betydning for organisering og økonomi, er:
Hvis I er en kommune, forsyning eller en aktør tæt på affald/varme, er det særligt vigtigt at tage omkostningsprincippet med tidligt i jeres planlægning. Det påvirker både jeres business case og jeres muligheder for at finansiere drift, investeringer og kontraktforpligtelser.
Danmark tilslutter sig EU’s Fit for 55-pakke, der sigter på 55 % reduktion i drivhusgasemissioner inden 2030. I denne sammenhæng fremhæves også biogas og biomasse med CCS som del af dekarboniseringsstrategier, hvor biogasser kan blive karbon-negative. For jer betyder EU-rammen typisk, at krav og begreber om reduktioner, dokumentation og afgrænsninger ikke kun er “nationale”, men også skal kunne læses ind i et EU-regulatorisk miljø, når I planlægger på tværs af markeder eller leverandørkæder.
Implementering af CO2-neutral energilagring kan i praksis handle om flere spor, hvor nogle er tæt bundet til CO2-fangst og -lagring, mens andre handler om at lagre energien i andre energivektorer. For jer er det ofte nyttigt at oversætte “teknologispor” til en proces: Hvilken ressource har I (fx CO2-strøm eller el), hvad er formålet (lagring, brændstof, reduktion), og hvor ligger de vigtigste afhængigheder (infrastruktur, regulering, el-system)?
Et pragmatisk udgangspunkt er at få klarhed over tre forhold, før I går videre: (1) hvilken type kilde I har (biogen eller fossil), (2) om målet er udnyttelse eller permanent lagring, og (3) hvordan I undgår dobbeltregning og sikrer konsistent dokumentation.
CO2-fjernelse: Bioenergi bidrager til CO2-fjernelse fra 2025. Ved at indfange CO2 fra biogas- og biomasseanlæg og lagre det i undergrunden kan biogas i princippet gå fra kulstofneutral til potentielt kulstofnegativ. For jer i praksis betyder det, at projektets værdiskabelse ikke kun kan handle om energiproduktion, men også om håndtering af CO2-strømme, hvor drift, måling og aftaler om transport og lagring bliver centrale elementer.
Som beslutningsstøtte kan I overveje, om jeres anlæg og drift egner sig til stabile fangstvolumener, og om I har organisatorisk kapacitet til at håndtere et projektforløb med både tekniske og regulatoriske spor.
Kulstofbehov: For at realisere fuldt potentiale for Power-to-X i Danmark kræves klimaneutralt kulstof svarende til omkring 0,5–4,5 millioner tons CO2 i 2030. For jer kan det være relevant, hvis I enten har en CO2-kilde, der kan indgå som input, eller hvis I er afhængige af, at markedet kan levere klimaneutralt kulstof til et PtX-setup.
Ressourceperspektiv: Biogent og bæredygtigt CO2 fra punktkilder kan blive en begrænset ressource på længere sigt, men Energistyrelsen vurderer, at der vil være tilstrækkeligt til at dække nationale behov frem mod 2030. I praksis peger det på et klassisk planlægningsbehov: I bør tidligt afdække forsyningssikkerhed og konkurrencen om de samme CO2-strømme, så jeres projekt ikke afhænger af en ressource, der senere bliver vanskelig at kontrahere.
Faldgrube: Hvis CO2 indfanges fra fossilt brændstof og anvendes i Power-to-X, kan kun én af delene regnes som kulstofneutral (risiko for dobbeltregning). Det er derfor vigtigt, at I fra start afklarer, hvad der tælles hvor, og at jeres interne rapportering og eksterne kommunikation følger samme afgrænsning.
Vedvarende brint kan produceres via elektrolyse drevet af vedvarende energi og kan lagres til senere anvendelse eller konverteres til andre energivektorer. For jer kan brint derfor være relevant som et praktisk “bufferlag” i energisystemet, når der er behov for at flytte energiforbrug i tid eller koble el og procesenergi sammen. Samtidig bør I vurdere, hvordan brintløsninger spiller sammen med jeres øvrige energiinfrastruktur og driftskrav, herunder om jeres behov handler om energilagring, forsyningssikkerhed eller procesintegration.
Økonomien i CO2-neutral energilagring via CCS/CCUS er i høj grad koblet til offentlige støttemekanismer og investeringer i infrastruktur. For jer betyder det, at en business case typisk ikke kan vurderes isoleret på teknologi alene, men må ses i sammenhæng med adgang til ordninger, kontraktformer og de samlede omkostninger i værdikæden fra fangst til permanent lagring.
De centrale økonomiske principper i det foreliggende materiale kan opsummeres sådan:
Som praktisk næste skridt kan I bruge punkterne til at strukturere jeres interne afklaringer: Hvilke dele af værdikæden er I selv ansvarlige for, hvilke dele skal købes som service/kapacitet, og hvilke økonomiske afhængigheder følger af støtte- og reguleringsrammerne?
CO2-neutral energilagring er et område med store ambitioner og kompleks implementering. Researchen peger på flere forhold, som beslutningstagere bør have med i vurderingen. Vores anbefaling er, at I bruger risikopunkterne aktivt i jeres projektmodning: gør dem til konkrete afklaringer i jeres kravspecifikation, kontraktgrundlag og beslutningsoplæg, så ubehagelige overraskelser ikke først dukker op sent i forløbet.
Her er de væsentligste risici, som I bør have en tydelig håndtering af:
Hvis I arbejder med en konkret business case, er det især værd at få dokumenteret forudsætningerne bag CO2-kilden, afgrænsningen for “kulstofneutralitet” og jeres afhængighed af infrastruktur. Det er ofte her, projekter enten bliver robuste eller bliver sårbare.
CO2-neutral energilagring indgår ofte som én del af en bredere dekarboniseringsindsats. Researchen fremhæver flere alternativer og komplementære teknologier, som typisk spiller sammen med – eller kan reducere behovet for – CO2-lagring. For jer kan det være nyttigt at se alternativerne som en portefølje: nogle tiltag reducerer efterspørgslen efter CO2-håndtering, mens andre kan fungere som supplement, når der fortsat er restudledninger eller behov for energifleksibilitet.
Her er de spor, som materialet fremhæver, og hvad de typisk betyder i planlægningen:
I en beslutningsproces kan det være relevant at afklare, om jeres primære udfordring er energilagring, reduktion af udledninger eller håndtering af restudledninger. Den afklaring gør det enklere at vælge, om CO2-neutral energilagring skal være et hovedspor eller et supplement.
Researchen peger på en primært faglig, politisk og implementeringsnær søgeintention, hvor både offentlige aktører og B2B typisk søger overblik over vilkår, støtte og tidshorisonter. For jer betyder relevans ofte, at I enten (a) har en CO2-strøm, der kan indfanges, (b) har behov for klimaneutralt kulstof som input, eller (c) skal kunne navigere i rammevilkår og ansvar som offentlig aktør.
Følgende grupper vil typisk møde emnet i deres planlægning:
Hvis I er i de to første kategorier, vil næste skridt typisk være at afklare jeres rolle i værdikæden: er I CO2-kilde, aftager af klimaneutralt kulstof, eller partner i drift/implementering? Den rolledefinition gør det langt lettere at vurdere muligheder og begrænsninger tidligt.
