Vand og spildevand
Ved at investere i energilagring kan forsyningsvirksomheder sikre sig mod nedbrud og i kombination med solceller reducere CO₂-udledning og øge energieffektiviteten.
Ebbefos Energy hjælper forsyningssektoren med at fremtidssikre både drift og økonomi. Vi gør det enkelt at integrere energilagring og systemydelser i jeres infrastruktur, så I kan understøtte et mere stabilt og grønnere elnet.
Forsyningssektoren
- Om os
Vi er specialister i energilagring og systemydelser, der styrker et grønnere og mere stabilt elnet
- Om os
Vi optimerer driftsomkostninger og sikrer forsyningssikkerheden
Frisk vand til borgerne og afledning af spildevand er en kerneydelse i vores moderne samfund, vi tager for givet lige indtil den ikke leveres.
Sektoren er lige nu under pres for at stille beredskab til at kunne opretholde driften under potentielle afbrydelser i elforsyningen. Ebbefos Energy har de sidste mange måneder arbejdet tæt sammen med branchen for at kunne levere løsninger, der passer til de mange forskellige størrelser boringer og anlægstyper.
Med udgangspunkt i XOLTA batterisystemer og backup-funktionalitet kan vi tilbyde aktive batteribaserede beredskabssystemer, der kan erstatte gammeldags generatordrift og sideløbende anvendes til energioptimering.
Forsyningssektorens udbytte af vores løsninger
Strømstabilitet
XOLTAs batterier sikrer uafbrudt strøm ved automatisk at skifte til batteri under afbrydelser. Det sikrer pålidelig strømforsyning – selv ved strømnedbrud.
Miljøvenligt
Ved at bruge et XOLTA batteri i stedet for en dieselgenerator reduceres CO2-udledningen markant. Det bidrager til en grønnere energiforsyning og understøtter bæredygtighed.
Styrket energisikkerhed
XOLTA batterier kræver minimal vedligeholdelse og sikrer strøm ved nedbrud af elnettet. Systemet starter automatisk – også når det er ubemandet.
Optimal energianvendelse i forsyningssektoren
Forsyningssikkerhed, grøn omstilling og øget indtjening med energilagring
Energioptimering og rådgivning
Alle opgaver tager udgangspunkt i analyser af den enkelte virksomheds behov, baseret på nuværende og forventet energiforbrug. Denne fase er vigtig for os, da det er her, vi virkelig gør en forskel.
Solceller
På baggrund af analyser beregner vi det optimale antal solceller til det enkelte anlæg. Med indgående kendskab til lovgivningen og de særlige forhold i forsyningssektoren skaber vi et solidt beslutningsgrundlag.
Lagring af solcelleenergi
Elnettet belastes på bestemte tidspunkter af dagen. Når belastningen er højest, kan overskydende solenergi have en omkostning at sende ud. Med batteriløsninger kan energien i stedet lagres og bruges, når behovet er størst.
Skrot dieselforbrænding
Dieselforbrænding belaster atmosfæren og er en variabel udgift. Fremtidssikring af anlæg med grøn energi giver mulighed for at tjene på videresalg af strøm og skaber samtidig større råderum til øvrige investeringer.
Udnyt udenomsarealer til grøn energi
Med solcelleanlæg kan forsyningssektoren udnytte tagflader, tekniske arealer og øvrig infrastruktur til energiproduktion. Det sænker omkostningerne, styrker bæredygtigheden og bidrager til et mere stabilt elnet.
Enkel implementering
Vores løsninger er designet til nem implementering. Fra solcelleinstallation til integration af batterisystemer – vi guider forsyningsanlæg gennem hele processen. Vi gør grøn omstilling nemt og tilgængeligt.
- Case: Bornholms Energi og Forsyning
Øget forsyningssikkerhed og mindre CO₂ for BEOF
Bornholms Energi og Forsyning (BEOF) ønskede at forbedre vandværkernes driftssikkerhed og bidrage til den grønne omstilling. Traditionelt havde vandværkerne været afhængige af dieselgeneratorer til backup-strøm under strømafbrydelser- Ønsket var at finde et grønnere og mere bæredygtigt alternativ. Desuden var ambitionen at reducere driftsomkostningerne og potentielt skabe nye indtægtskilder.
BEOF besluttede at installere et nyt batteri og solcelleanlæg på flere af øens vandværker. Med en samlet kapacitet på 400 kW, fordelt på fire vandværker og en trykforøger, kan systemet forsyne Bornholms beboere med vand i cirka 2 timer under strømafbrydelser. Solcellerne producerer ren energi, der bruges til at lade batterierne, hvilket gør det muligt at opretholde vandforsyningen, selv ved elnet-overbelastning eller afbrydelser i elkablet mellem Bornholm og Sverige.
I samarbejde med Phlit og XOLTA er det muligt, at anvende batterierne til både at forbedre forsyningssikkerheden, og tjene penge ved at deltage i systemydelser på de forskellige lokationer. Ved at aggregere batterierne på de forskellige lokationer. De løbende indtægter sikrer en hurtig tilbagebetaling, og gør det muligt at investere i fremtidens forsyning til borgerne.
Resultatet
Forbedret forsyningssikkerhed
Vandværkerne kan nu levere stabil vandforsyning under planlagte brown-outs og uventede black-outs.
Miljøvenlig produktion
Solcellerne bidrager til en renere vandproduktion ved at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer.
Økonomiske fordele
Vandværker kan producere og anvende egen strøm, hvilket reducerer driftsomkostninger, stabiliserer vandpriser og samtidig giver mulighed for indtægter via systemydelser.
Udforsk vores løsninger
Vælg finansiering eller køb
Vi tilbyder attraktive finansieringsløsninger med fast lav rente på jeres valg af produkter. Her kender I præcis de månedlige omkostninger.
Finansiering
Køb selv batterierne med finansiering gennem os til fast lav rente. Her kender I de månedlige omkostninger, og denne model inkluderer overskudsdeling af frekvensindtjeninger.
Køb
I køber og ejer batterierne, vi hjælper med godkendelse til frekvensydelser. Denne model kræver kontant betaling, hvor der er mulighed for høj indtjening, og dermed højere risiko.
- Kontakt os