Backupløsning

Når strømmen svigter, skal din bolig fortsat fungere sikkert og stabilt. Med en integreret backup-løsning sikrer du, at de vigtigste funktioner i hjemmet fortsætter med at være i drift – fra kritiske installationer til komplet forsyning af hele boligen.

Uanset om du ønsker backup til udvalgte apperater eller fuld nødstrømsforsyning af hele huset, har vi en løsning, der matcher dine behov. Nedenfor præsenterer vi tre niveauer af backup – fra en enkel og effektiv basisløsning til en selektiv løsning og en kompromisløs premiumløsning, der giver forsyningssikkerhed og tryghed.

Backupløsning

Hvad er backup?

Backup betyder, at dit batterianlæg kan levere strøm til de vigtigste dele af dit hjem, hvis elnettet svigter. Batteriet og inverteren overtager forsyningen, så du eksempelvis kan holde lys, køleskab og internet kørende under et strømsvigt.

Hvor stor en del af huset, der kan forsynes med backup, afhænger af inverterens effekt. Jo større inverter, desto mere strøm kan den levere på én gang. For at imødekomme forskellige behov har vi derfor udviklet tre backup-løsninger.

Elnet og backup – hvad er forskellen?

I dagligdagen kommer strømmen til boligen fra elnettet. Hvor meget strøm du kan bruge på én gang, bestemmes af hovedsikringen i din eltavle, som er dimensioneret til at forsyne hele huset.

Når elnettet svigter, og anlægget skifter til backup, leveres al strøm i stedet gennem batterianlæggets inverter. Det er derfor inverteren – og ikke hovedsikringen – der sætter grænsen for, hvor meget strøm du kan bruge samtidigt. Denne grænse vil typisk være lavere end den maksimale effekt, du kan trække fra elnettet.

Du kan sammenligne det med en vandhane mellem vandværket og dit hus. Vandværket kan levere rigeligt med vand, men der kommer aldrig mere ud, end hanen kan lade passere. Under backup er inverteren “hanen” – den bestemmer, hvor meget strøm der kan leveres til huset på én gang.

Backup – Basis

Basis er en enkel og driftsikker backup-løsning, der sikrer strøm til de vigtigste funktioner, når elnettet svigter. Du vælger selv de apparater, som skal holdes i drift – eksempelvis køleskab, fryser, internet eller belysning.

Tre dedikerede backup-stik

Vælg selv de apparater, der skal have strøm under et strømsvigt.

Altid klar

Backup-stikkene er altid aktive og klar til brug, så dine valgte apparater virker, når strømmen forsvinder.

Enkel og pålidelig løsning

En omkostningseffektiv backup-løsning til de funktioner, du ikke vil undvære.

Integreret i dit HEIM-anlæg

Backup-funktionen er en integreret del af dit HEIM-batterianlæg og sikrer strøm på de dedikerede backup-stik ved strømsvigt.

Backup – Selektiv

Selektiv backup giver strøm til udvalgte apparater i boligen under et strømsvigt. Du har fleksibiliteten til selv at vælge, hvilke apparater og funktioner du ønsker at benytte, mens det samlede strømforbrug holdes inden for inverterens kapacitet.

Backup til boligens vigtigste funktioner

Hold eksempelvis køleskab, fryser, belysning, internet og andre udvalgte installationer i drift, når elnettet svigter.

Du prioriterer selv strømforbruget

Du vælger selv, hvilke apparater der skal være tændt under backup. Jo flere apparater du bruger samtidig, desto tættere kommer du på inverterens maksimum.

Enkel aktivering ved strømsvigt

Backup aktiveres nemt via omskifteren på backup-tavlen, så du selv har kontrol over, hvornår backup-funktionen tages i brug.

Fleksibel løsning med høj komfort

En god balance mellem investering, komfort og forsyningssikkerhed. Hvis det samlede strømforbrug overstiger inverterens kapacitet, vil backup-funktionen afbryde, indtil belastningen reduceres.

Backup – Premium

Premium er den komplette backup-løsning, der automatisk overtager strømforsyningen til hele boligen ved strømsvigt. Du behøver ikke foretage dig noget – backup-tavlen sikrer automatisk, at boligen fortsat forsynes.

Automatisk backup

Ingen manuel betjening – backup aktiveres automatisk, når elnettet svigter.

Strøm til hele boligen

Alle boligens installationer kan fortsætte med at fungere under strømsvigt.

Maksimal komfort i hverdagen

Du kan fortsætte din hverdag med mindst mulige afbrydelser, selv når strømmen forsvinder.

Den mest komplette løsning

Til dig, der ønsker den højeste grad af komfort, brugervenlighed og forsyningssikkerhed.

Ferie mode – tryghed, også når du ikke er hjemme

Når du er på ferie eller væk fra boligen i en længere periode, giver backup-funktionen ekstra tryghed. Med et lavt standbyforbrug kan alle tre backup-løsninger holde de vigtigste funktioner i drift ved et strømsvigt, så du kan tage hjemmefra med ro i maven.

Basis er altid klar. De dedikerede backup-stik er konstant aktive, så apparater som eksempelvis køleskab, fryser eller internet automatisk forsynes med strøm fra batteriet ved et strømsvigt.

Selektiv kræver, at backup aktiveres manuelt ved at skifte omskifteren i backup-tavlen fra elnet til backup. Det kan du med fordel gøre, inden du tager afsted, så de udvalgte installationer automatisk forsynes fra batteriet, hvis strømmen svigter.

Premium giver maksimal komfort. Her registrerer batterianlægget automatisk et strømsvigt og overtager forsyningen af boligen uden, at du behøver foretage dig noget.

Uanset hvilken løsning du vælger, kan eksempelvis køleskab, fryser, varmepumpe, internet og andre prioriterede installationer fortsætte med at fungere under et strømsvigt – afhængigt af batteriets kapacitet og det aktuelle strømforbrug.

Elbil (EV) og backup

Som udgangspunkt anbefaler vi ikke, at elbilopladning indgår i backup-forsyningen. En elbil kræver en betydelig mængde energi sammenlignet med boligens øvrige installationer og kan derfor reducere den tid, hvor batteriet kan holde huset forsynet under et strømsvigt.

Hvis du ønsker, at elbilen skal kunne oplades under backup, skal dette indgå i planlægningen af løsningen fra starten. Det kan have betydning for valg af inverter, batterikapacitet og den samlede dimensionering af backup-systemet.

Udforsk vores løsninger

Få et uforpligtende tilbud

Udfyld formularen eller ring til os på 44 12 03 60, så vender vi tilbage med et gratis og uforpligtende tilbud.

Bliv ringet op