Om Ebbefos Energy
Hos Ebbefos Energy gør vi energilagring enkel og værdiskabende. Vi leverer og drifter intelligente batterisystemer, der hjælper vores kunder med at optimere energiomkostninger og styrke forsyningssikkerheden.
Gennem et stærkt netværk af installatører og energifirmaer leverer vi driftssikre og skræddersyede løsninger til private, virksomheder og offentlige aktører – og vi står bag med produkter, software, træning og support.
Om os
- Vores mission
Vi gør energioptimering enkel og intuitiv gennem de bedste teknologier på markedet, så vores kunder kan reducere omkostninger og opnå konkrete besparelser.
Vi tager hånd om kunderejsen og leverer pålidelige løsninger til virksomheder, den offentlige sektor og private hjem – altid med fokus på kvalitet, integritet og dedikeret service.
- Kvalitet
- Integritet
- Dedikeret service
Vores værdier
Sammen om succes
Vores succes bygger på vidensdeling, støtte til hinanden og respekt for forskellighed.
Vi værdsætter tæt samarbejde og åben dialog blandt kollegaer og kunder, hvor alle spiller en rolle i vores fælles succes.
Integritet gennem ansvar
Vi handler med integritet og ansvarlighed, tager ansvar for vores opgaver og fælles mål. Vi lægger vægt på at være pålidelige og udviser ordentlighed i alt, vi foretager os. Gennem omhu og effektivitet stræber vi efter at levere resultater af bedst kvalitet hver dag.
Bæredygtigt engagement
Vi arbejder med passion og stolthed for at fremme agendaen for en verden drevet af grøn energi. Sammen med vores kunder stræber vi efter at gøre en positiv forskel for både klimaet og samfundet.
Værdiskabende innovation
Vi er dedikerede til at udvikle intelligente energiløsninger, der skaber varig værdi for vores kunder. Nysgerrigt og åbent deler vi idéer for konstant at udforske nye bæredygtige måder at styrke vores kunders forretning på.
Ebbefos Fonden
Ebbefos Fonden blev stiftet i 2021 af Morten Ebbesen og Vibeke Nyfos samt deres døtre og har som formål at takle den stigende mistrivsel i samfundet, især blandt børn og unge.
Fonden støtter initiativer, der fremmer trivsel og forebygger mistrivsel på både kort og lang sigt. Fokusområderne omfatter bekæmpelse af social isolation blandt børn, udfordring af snævre kropsidealer og fremme af den frie leg som et middel til at styrke fællesskaber.
Gennem samarbejde på tværs af sektorer og ved at inddrage de berørte målgrupper arbejder Ebbefos Fonden for at skabe varige forandringer og positive fællesskaber. Fondens midler stammer fra ejerskabet af Ebbefos Energy, hvor 100% af overskuddet bliver doneret til Fonden.
- Ebbefos Energy
En stærk partner til fremtidens energiløsninger
Ebbefos-koncernen arbejder for at gøre energioptimering enkel, værdiskabende og tilgængelig for både private, virksomheder og offentlige kunder.
Ud over Ebbefos Energy omfatter koncernen Ebbefos Energihandel, som leverer fleksible og konkurrencedygtige elaftaler, og MyEnergy, der leverer solcelle- og batteriløsninger til typehussegmentet. Alle aktiviteter ejes af Ebbefos Fonden, og overskuddet går til fondens arbejde for trivsel blandt børn og unge.
Stærkt partnernetværk
Vi leverer gennem certificerede installatører og energifirmaer – med os i ryggen.
Intelligent energilagring
Batterier, invertere og dansk-udviklet energistyring – til boliger og erhverv.
Tryghed
Med fokus på økonomi og fremtidssikring ønsker vi at bidrage til en styrkelse af energiforsyningen - lokalt og centralt.
Udforsk vores løsninger
Job
Hos Ebbefos Energy vil du blive en del af noget stort. Ikke fordi vi er verdens største virksomhed, men fordi vi arbejder på at løse nogle af samfundets største udfordringer.
Derudover vil du indgå i et visionært og engageret team, der stræber efter at gøre en forskel, alt imens vi nyder at være sammen på arbejdet.
Når du arbejder hos Ebbefos Energy, vil du også blive en del af Ebbefos Fonden, som har bredt netværk af virksomheder med et fælles mål om at skabe en mere bæredygtig fremtid og mindske mistrivsel.
- Kontakt os