At være selvforsynende med strøm handler om at producere nok elektricitet til at dække jeres eget forbrug, så I bliver mindre afhængige af det offentlige elnet. I praksis kræver det typisk både en vedvarende energikilde (ofte solceller) og mulighed for at lagre overskudsstrøm til tidspunkter med lav produktion, som om natten eller på dage med begrænset sollys. For både private og mindre virksomheder er det afgørende at afklare, hvilken type selvforsyning der er realistisk, og hvilke regler der gælder i Danmark. Nedenfor får I et overblik over definitioner, proces, regler, økonomi og typiske faldgruber, så I kan tage stilling på et oplyst grundlag.
Har du spørgsmål eller brug for sparring? Vores eksperter står klar til at hjælpe dig videre.
Definition: Selvforsyning med strøm betyder, at I producerer nok elektricitet til at dække jeres eget energiforbrug uden at være afhængige af det offentlige elnet i den daglige drift. I praksis indebærer det et system, som både genererer strøm til det løbende forbrug og håndterer overskydende energi, så den kan bruges, når produktionen er lavere. Det er især i forskellen mellem produktion og forbrug (timing) at udfordringen – og løsningen – ligger.
Der skelnes typisk mellem to niveauer, som giver mening at afklare tidligt, fordi de stiller forskellige krav til dimensionering, drift og økonomi:
Selvforsyningsgrad: Selvforsyningsgrad beregnes som andelen af egenproduceret strøm i forhold til jeres totale elforbrug. Som beslutningsværktøj kan den bruges til at vurdere, hvor tæt I kommer på målet om at være selvforsynende med strøm, og hvilke greb der realistisk kan løfte andelen: mere produktion, mere lagring eller en bedre tilpasning af forbruget til produktionen.
Uden særlige foranstaltninger opnår de fleste private solcelleanlæg en selvforsyningsgrad på 30-40 procent. Med ellagersystemer (batteri) og forbrugsmønstre tilpasset elproduktionen kan dette øges til omkring 80 procent for private brugere. I praksis betyder det, at teknikken alene ikke gør arbejdet: Det handler også om, hvornår strømmen bruges, og om overskud kan flyttes til de timer, hvor der ellers ville blive købt strøm fra nettet.
En husstand med et årligt elforbrug på 4.000 kWh og et solcelleanlæg med 2.500 kWh årlig produktion opnår en selvforsyningsgrad på omkring 62 procent (hvor 1.500 kWh tilføres elnettet). Eksemplet illustrerer en vigtig pointe: Selv om produktionen i løbet af året kan være høj, ender en del af energien ofte som overskud på tidspunkter, hvor forbruget ikke følger med. Derfor bliver næste spørgsmål typisk, om overskuddet skal sendes ud på nettet, eller om det kan udnyttes bedre via lagring eller ændrede forbrugstidspunkter.
Hvis I går efter at blive selvforsynende med strøm (helt eller delvist), er det afgørende at se løsningen som et samlet system, hvor hver komponent har en tydelig rolle i forhold til produktion, sikkerhed og fleksibilitet. Et system til selvforsyning består typisk af:
Formål med lagring: Lagring gør det muligt at bruge egenproduceret strøm, når produktionen er lavere – for eksempel om natten. I praksis er lagring især relevant, når I har et forbrug, der falder uden for soltimerne, eller når I vil mindske udsving i netkøb. Det er også her, at korrekt dimensionering bliver vigtig: For lille lagring giver begrænset effekt, mens for stor lagring kan binde kapital uden tilsvarende øget udnyttelse.
Reglerne har stor betydning for, hvordan I kan etablere et anlæg, og hvad det betyder afgiftsmæssigt. Derfor bør regelafklaringen være en fast del af planlægningen, før I låser jer fast på størrelse og setup. Det gælder især, hvis anlægget skal dække forbrug i en bolig/husstand, eller hvis der er flere målepunkter i samme ejendom.
I Danmark må husstande installere vedvarende energikilder med maksimalt 6 kW samlet installeret effekt uden særlige afgiftskrav, hvis produktionen dækker eget forbrug. Har man flere anlæg, må den samlede effekt ikke overskride 6 kW pr. bolig/husstand. I praksis betyder det, at I skal have styr på både den samlede installerede effekt og, hvordan anlægget er knyttet til den konkrete bolig/husstand, før I beslutter jer for udvidelser eller flere delanlæg.
Nettoafregning: Ejere af VE-anlæg med 6 kW eller mindre kan “lagre” elektricitet på elnettet: overskudsproduktion sendes ud, og manglende produktion trækkes fra nettet. For jer betyder det, at nettet i praksis kan fungere som en form for udligning mellem produktion og forbrug, men det er stadig vigtigt at forstå, hvordan jeres forbrugstiming påvirker, hvor meget egen strøm I reelt får brugt direkte.
Dette kræver tilsagn fra Energinet eller fritagelse for betaling af offentlige forpligtelser (gælder for ansøgninger før 22. maj 2017). Derfor bør I altid afklare, om I er omfattet af ordningen, før I planlægger økonomi og afregning.
Uanset om målet er lokal eller balanceret selvforsyning med strøm, skal løsningen være sikker, korrekt tilsluttet og måleteknisk afklaret. Her er de centrale krav, som typisk afgør både godkendelse og drift:
Som tommelfingerregel er det en fordel at få afklaret tilslutning og måling tidligt, så I undgår at skulle lave ændringer sent i forløbet, når anlægget ellers er dimensioneret og bestilt.
Selvforsyning kræver en omhyggelig vurdering af de forhold, der afgør produktion, forbrug og timing. Hvis I behandler det som et projekteringsforløb frem for et enkelt indkøb, bliver det lettere at vælge en løsning, der passer til jeres drift og jeres risikoprofil. En praktisk tilgang er at starte med at afklare, hvad I vil opnå: lavere netkøb, højere udnyttelse af egenproduktion eller en bestemt selvforsyningsgrad.
I planlægningsfasen handler det om at samle de oplysninger, der styrer dimensioneringen og den forventede effekt. Følgende punkter er typisk de mest afgørende, og de er også dem, der oftest overses i en tidlig idéfase:
Når disse punkter er afklaret, kan I nemmere vurdere, om det primært er produktionen, lagringen eller forbrugstilpasningen, der er jeres vigtigste løftestang for at blive mere selvforsynende med strøm.
Tilladelser: Integration med elnettet kan kræve tilladelse fra forsyningsselskaberne, selvom målet er at minimere afhængigheden af nettet. Det er en god idé at tænke netintegration som en del af driftsforudsætningen: Selv ved høj selvforsyningsgrad kan der være perioder, hvor nettet bruges som backup, og det stiller krav til, at tilslutning, måling og afregning er på plads.
Økonomien afhænger af både jeres forbrug, produktion og de ordninger, I kan anvende. For mange er den praktiske nøgle at koble økonomien til drift: Hvor stor en del af den producerede strøm kan I bruge selv, og hvornår opstår overskuddet? Jo bedre sammenhæng der er mellem produktion og forbrug, desto enklere bliver det typisk at få en robust business case – uden at basere beslutningen på urealistiske antagelser.
Følgende forhold går typisk igen, når I vurderer, om det kan betale sig at blive mere selvforsynende med strøm:
For at gøre økonomiafklaringen anvendelig i praksis kan I tage udgangspunkt i jeres egne forbrugsdata og jeres forventede drift: Hvor stort er forbruget i dagtimerne, hvor meget ligger uden for soltimerne, og hvordan vil et batteri i givet fald flytte forbruget? Det giver et mere beslutningsstøttende billede end at kigge på produktionstal isoleret.
Det er vigtigt at være realistisk om, hvad selvforsyning kan levere – og hvad der kræver ekstra tiltag. I praksis opstår skuffelser ofte, når forventningen er “fuld uafhængighed”, men løsningen er dimensioneret til en mere balanceret hverdag, hvor nettet stadig har en rolle. Ved at tage begrænsningerne seriøst fra starten kan I planlægge jer ud af de mest almindelige faldgruber.
Her er de typiske forhold, der påvirker, hvor tæt I kommer på at være selvforsynende med strøm:
Hvis I vil minimere risikoen, er det typisk en god investering at få forventningsafstemt, hvilken selvforsyningsgrad der er realistisk i jeres setup, og hvad der skal til for at løfte den (produktion, lagring eller forbrugsstyring). Det gør det også lettere at dokumentere beslutningen internt.
Ikke alle har behov for – eller mulighed for – at gå efter lokal selvforsyning. Der findes alternativer, som kan reducere jeres netkøb uden at sigte mod fuld uafhængighed. For mange er det en mere robust tilgang at vælge en løsning, der giver højere egenudnyttelse og lavere netafhængighed, men stadig bruger elnettet som sikkerhedsnet.
Her er tre typiske veje, som kan være relevante, når I overvejer alternativer til at være helt selvforsynende med strøm:
Et praktisk næste skridt er at vurdere, hvilket mål der er vigtigst for jer: højere selvforsyningsgrad, lavere netkøb eller mere stabil drift. Når målet er tydeligt, bliver det lettere at vælge mellem et mindre anlæg, et anlæg med lagring eller et fokus på energioptimering.
