Load shifting

Hvad er load shifting – og hvorfor bruger man det?

Definition: Load shifting betyder, at I flytter elforbrug fra peak-timer til off-peak-timer uden at ændre det samlede energiforbrug.

Formålet er at udnytte perioder med lavere efterspørgsel og typisk lavere spotpriser. I praksis er det en planlægningsdisciplin: Hvilke elforbrug kan flyttes, hvor langt kan de flyttes, og hvilke grænser må ikke overskrides i drift? På systemniveau kan load shifting reducere behovet for dyre “peaker plants” (typisk gas/olie), der er ineffektive og CO₂-intensive. Energinet fremmer load shifting for at flytte belastning til lav-belastningstimer og dermed minimere behovet for netinvesteringer – beskrevet som: “Less volume → more capacity”.

Load shifting i Danmark: marked, afregning og prissignaler

I Danmark sker load shifting i et liberalt elmarked med timebaserede spotpriser fra Nord Pool. Spotpriserne offentliggøres dagen før (kl. 14), hvilket gør det muligt at planlægge drift efter kendte prisprofiler. Det gør load shifting konkret: I kan fastlægge en driftsplan, der følger en prisprofil, og samtidig sætte klare “stopregler”, så forbruget kun flyttes, når det ikke går ud over drift eller komfort.

Punkterne herunder samler de rammer, der typisk har størst betydning, når I vil bruge prissignaler aktivt i planlægningen:

• Spotpris som styringssignal: I kan planlægge forbrug efter prisniveauer, som er kendt 12–36 timer før. Det giver et vindue til at fordele fleksible laster og undgå de dyreste timer, når det er muligt.
• DataHub og fleksibilitet: DataHub (i drift siden 2013) samt 15-minutters afregning (2021+) understøtter fleksibilitet i forbrug og afregning. For jer betyder det, at måling og afregning i højere grad kan afspejle, hvornår forbruget ligger.
• Tariffer: Danmark har ikke faste time-of-use-tariffer som i USA, men dynamiske tariffer kan reducere netgebyrer ved at flytte forbrug væk fra høj belastning. I praksis kræver det, at I kender jeres belastningsprofil og kan styre de laster, der driver spidserne.
• DSO-incitamenter: Energinet opkræver netoperatører (DSO’er) for at flytte last til lavbelastning, hvilket understøtter incitamenter til fleksibilitet i nettet. Det er med til at gøre fleksibelt forbrug relevant i netplanlægning og lokale driftshensyn.

For at få en stabil load shifting-indsats i hverdagen bør I koble prissignalet sammen med interne driftskrav (komfort, proceskvalitet, produktionstakt) og tydelige grænser for, hvor meget og hvor længe forbrug må flyttes.

Sådan fungerer load shifting i praksis (privat og B2B)

Load shifting i private hjem: flyt forbrug til billigere timer

For private handler load shifting typisk om at planlægge fleksible laster til nattetimer eller andre off-peak-perioder, hvor spotprisen ofte er lavere. Effekten afhænger af, om forbruget reelt kan udskydes uden gener, og om styringen er enkel nok til at blive brugt konsekvent.

De typiske greb er:

• Elbil: Opladning kan planlægges til off-peak-timer. Det kræver typisk, at I sætter et tidsvindue og et ønsket ladeniveau, så bilen er klar, når den skal bruges.
• Varmt vand: Opvarmning kan flyttes til billigere timer. Her er det vigtigt at holde jer inden for de rammer, der sikrer komfort og stabil adgang til varmt vand.
• Husholdningsforbrug: Eksempelvis vaskemaskine kan køres om natten. Det virker bedst, når opgaven er fuldt ud fleksibel, og når støj/brugsmønstre tillader det.
• Styring: Kan understøttes af software og smart meters. Jo mere automatisk det er, desto lettere er det at fastholde en stabil adfærd.

Hvis I vil gøre det praktisk, så start med én fleksibel last (fx opladning) og tilføj næste, når I kan se, at det fungerer uden at skabe nye irritationspunkter i hverdagen.

Load shifting i virksomheder: styring, platforme og fleksible laster

For virksomheder (fx supermarkeder og industri) er load shifting ofte et styrings- og automatiseringsprojekt, hvor fleksible elforbrugere optimeres efter day-ahead-priser og eventuelt balancemarkeder. For jer som beslutningstagere handler det om at få defineret, hvad der er “fleksibelt” i praksis: Hvilke anlæg kan flyttes, hvor stort et vindue har I, og hvilke driftsparametre må aldrig kompromitteres?

De mest udbredte byggesten i en B2B-tilgang er:

• Termostatkontrollerede laster (TCL): I Danmark testes load shifting i supermarkeder med TCL, fx frysetårne. Her ligger fleksibiliteten typisk i at udnytte temperaturbånd og termisk “træghed”, uden at gå på kompromis med drift og kvalitet.
• Automatisering: Kan ske via platforme (fx IBM Flex Platform) gennem en Balance Responsible Party (BRP). Det gør det muligt at omsætte prisprofiler og driftsrammer til konkrete styringssignaler, så load shifting ikke bliver et manuelt dagligt arbejde.
• Lagring som muliggører: Flytning kan understøttes af lagring, fx power-to-heat kombineret med termisk lagring. Det kan gøre fleksibiliteten mere robust, fordi I kan “parkere” energi midlertidigt og bruge den, når det passer driften.

I praksis lykkes load shifting bedst, når I arbejder med tydelige grænser (minimum/maximum drift, komfort- eller proceskrav) og en fast procedure for, hvordan ændringer testes og godkendes, så driftsorganisationen har tillid til løsningen.

Load shifting som proces: fra day-ahead-plan til mulig mFRR-integration

Planlægningslogik: I udnytter day-ahead-markedet til at optimere, hvornår forbrug placeres. Spotpriserne kendes dagen før, og det gør det muligt at planlægge driften struktureret.

For at gøre processen anvendelig i drift kan I typisk tænke den i enkle beslutningspunkter: først identificeres de flytbare laster, derefter fastlægges et tidsvindue og en driftsramme, og til sidst vælges en styringsmetode (manuel plan, regelbaseret styring eller platform). Det er afgørende, at “målet” ikke kun er lav pris, men også stabil drift og forudsigelighed i jeres produktion, komfort eller serviceleverance.

For nogle aktører kan load shifting også kobles til mFRR (manual Frequency Restoration Reserve) ved at byde reservekapacitet ind via en BRP. Her kan processen være: day-ahead-optimering af forbrug → vurdering af fleksibilitet → eventuelle bud på reservekapacitet (mFRR) gennem BRP. Hvis I overvejer dette spor, bør I være skarpe på, hvilken fleksibilitet der er “sikker” at tilbyde, og hvilken fleksibilitet der kun findes i teorien, når driften presses.

Økonomi i load shifting: hvor kommer gevinsten fra?

Økonomien i load shifting er knyttet til, at off-peak-timer ofte har lavere spotpriser end peak-timer. Derudover kan dynamiske tariffer reducere netgebyrer, når belastningen flyttes væk fra højbelastede perioder. For at vurdere økonomien realistisk bør I derfor se på både prisprofilen og jeres reelle flyttepotentiale: Hvis kun en lille del af forbruget kan flyttes, bliver effekten tilsvarende begrænset, uanset hvor attraktive prisudsvingene er.

Typisk kan gevinsten forklares via disse mekanismer:

• Spotpris-gevinst: Lavere spotpriser i off-peak kan reducere elregningen. Det forudsætter, at I kan flytte forbrug til de billigere timer uden at skabe nye peaks andre steder.
• Netgebyrer: Dynamiske tariffer kan reducere netomkostninger ved at flytte forbrug. Her er det ofte afgørende at kende, hvornår jeres belastning bidrager til høje belastningsperioder, og om det forbrug kan styres.
• ROI-logik: Afkast kan komme fra lavere elregninger og lavere grid-gebyrer, særligt i perioder med stigende priser. Samtidig skal I medregne de praktiske omkostninger ved styring, automatisering og opfølgning i driften.

For visse fleksible laster (fx TCL i supermarkeder) viser scenarier fra 2021–2022 (DK2), at mFRR kan være mere indtjeningsstærkt end rent load shifting, afhængigt af situationen, fordi mFRR kan give indtægter fra både reservation og aktivering. Det er en vigtig påmindelse om, at load shifting bør vurderes op imod andre muligheder, før I låser jer på én strategi.

Risici og faldgruber ved load shifting (og hvordan I planlægger omkring dem)

Load shifting kan give god mening, men det skal designes, så det ikke skaber uforudsigelig drift eller skjulte omkostninger. Nedenfor er de typiske risici – og hvad de betyder i praksis, når I planlægger og driftsætter:

• Prisusikkerhed: Spot- og balancing-priser kan variere, og det kræver præcise prognoser at flytte forbrug optimalt. I praksis bør I derfor arbejde med simple beslutningsregler og “fail-safe”-indstillinger, så anlægget falder tilbage til normal drift, hvis priser eller signaler ændrer sig.
• Driftsrisiko: Uden lagring kan load shifting give komforttab (fx varme) eller påvirke drift/produktion, hvis fleksibiliteten ikke er korrekt afgrænset. Det gør det nødvendigt at definere klare driftsgrænser (fx temperatur- eller procesgrænser) og teste ændringer trinvis, så konsekvenserne er kendte, før I skalerer op.
• Markedsafhængighed: mFRR er i Danmark beskrevet som up-regulation, og deltagelse kan indebære afhængighed af BRP. For jer betyder det, at roller, ansvar og afregningslogik skal være tydeligt beskrevet, før I baserer en business case på markedsdeltagelse.

Et robust load shifting-setup starter typisk med at afgrænse fleksibiliteten konservativt og derefter udvide den, når drift og datagrundlag viser, at det kan gøres stabilt.

Load shifting sammenlignet med alternativer: peak shaving, mFRR og energilagring

Load shifting er én fleksibilitetsstrategi, men den står sjældent alene i større energiprojekter. Valget bør tage udgangspunkt i jeres drift, fleksibilitet og markedsmuligheder. I praksis ender mange med en kombination, hvor load shifting tager de “billige” flyt, mens andre virkemidler håndterer spidser eller krav om leveringssikkerhed.

Her er de typiske alternativer og hvordan de adskiller sig fra load shifting:

• Peak shaving: Reducerer peak-belastning via onsite-generering og/eller lagring – fokus er at “tage toppen”, ikke kun at flytte forbrug. Det er relevant, når jeres udfordring primært er høje spidsbelastninger snarere end timepriser.
• mFRR/frekvensreserver: Bud på systemtjenester via BRP; for nogle laster (fx TCL) kan dette være mere lukrativt end ren load shifting. Det stiller typisk større krav til dokumenterbar fleksibilitet og aftalegrundlag end ren planlægning efter day-ahead.
• Energilagring og demand response: Batterier eller demand response med realtidspriser kan være alternativer eller supplementer afhængigt af setup. Her er pointen, at lagring og styring kan gøre fleksibiliteten mere kontrollerbar, men også mere kompleks at implementere.

Hvis I er i tvivl om retningen, kan det være nyttigt at starte med at beskrive jeres vigtigste begrænsning: er det pris, kapacitet, driftssikkerhed eller markedsmuligheder? Det svar peger ofte på den rette kombination.

Load shifting som beslutningscase: hvornår giver det mening for jer?

Load shifting er mest relevant, når I har forbrug, der kan flyttes i tid uden at ændre energibehovet – og når styring kan ske ud fra day-ahead-priser og måledata. Det kræver ikke nødvendigvis store investeringer, men det kræver disciplin i afgrænsning og opfølgning: Hvad flyttes, hvorfor flyttes det, og hvordan dokumenterer I, at driften fortsat ligger inden for rammerne?

Som en hurtig afklaring kan I bruge punkterne herunder til at vurdere, om load shifting er realistisk i jeres setup:

• Typiske B2B-cases: Supermarkeder med termostatkontrollerede laster og virksomheder med mulighed for automatiseret styring gennem platform/BRP. Fællesnævneren er, at der findes fleksibilitet, som kan styres uden at kompromittere kerneleverancen.
• Typiske private cases: Elbilopladning, varmt vand og flytning af fleksible husholdningsopgaver. Det fungerer bedst, når der er klare rutiner og en enkel styring, der ikke kræver daglig opmærksomhed.
• Praktisk forudsætning: I skal kunne planlægge og/eller automatisere efter spotpriser og håndtere prisusikkerhed. Det indebærer, at roller og ansvar er tydelige: hvem følger op, hvem justerer regler, og hvem reagerer, hvis drift afviger?

Når load shifting giver mening, er det typisk fordi I både har et tydeligt flyttepotentiale og en organisation, der kan forankre styringen i drift. Uden den forankring bliver gevinsten ofte sporadisk og svær at fastholde.

FAQ om load shifting

• Hvad betyder load shifting? Det betyder, at elforbrug flyttes fra peak-timer til off-peak-timer uden at ændre det samlede energiforbrug.
• Hvordan hænger load shifting sammen med spotpriser i Danmark? I Danmark kan I planlægge load shifting efter timebaserede spotpriser fra Nord Pool, som offentliggøres kl. 14 dagen før.
• Hvilke eksempler findes der på load shifting i Danmark? Det testes bl.a. i supermarkeder med termostatkontrollerede laster (TCL), fx frysetårne, og sammenlignes med mFRR.
• Kan load shifting reducere netomkostninger? Dynamiske tariffer kan reducere netgebyrer, når forbrug flyttes væk fra høj belastning, og Energinet fremmer fleksibilitet for at minimere netinvesteringer.
• Hvad er de største risici ved load shifting? Usikkerhed i spot- og balancing-priser, behov for præcise prognoser samt risiko for komforttab eller driftsforstyrrelser uden lagring.
• Er mFRR et alternativ til load shifting? Ja, mFRR (via BRP) kan være et alternativ eller supplement, og for visse laster kan indtjeningen være højere end ved ren load shifting, afhængigt af scenarier.