Elektrificering af virksomhed handler om at skifte fra energiformer baseret på forbrænding eller mekanisk kraft til løsninger, der bruger strøm og elektricitet. For de fleste virksomheder betyder det konkret at erstatte gas, olie eller anden fossil energi med elektriske teknologier – især til opvarmning og udvalgte produktionsprocesser. Interessen er både drevet af klimaambitioner og et behov for robust, fremtidssikret drift. Samtidig kræver elektrificering af virksomhed en plan, der tager højde for jeres elinfrastruktur, relevante standarder og en implementering, der kan fungere i hverdagen uden unødige driftsafbrydelser.
Har du spørgsmål eller brug for sparring? Vores eksperter står klar til at hjælpe dig videre.
Elektrificering: Processen med at skifte fra energiformer baseret på forbrænding eller mekanisk kraft til brug af strøm og elektricitet. I en virksomhedskontekst handler elektrificering typisk om at erstatte gas-, olie- eller anden fossil energi med elektriske løsninger, primært til opvarmning og produktionsprocesser. For jer er det afgørende at afgrænse, hvad “elektrificering” konkret dækker i netop jeres drift: hvilke anlæg, hvilke processer, og hvilke dele af energiforbruget der realistisk kan omlægges først.
En brugbar måde at gribe emnet an på er at skelne mellem det, der kan gennemføres som standardiserede projekter (fx udskiftning af varmekilde), og det, der kræver tæt involvering af drift og produktion (fx omlægning af procesvarme eller udstyr). Den afgrænsning gør det lettere at planlægge investeringer, tidsplan og de interne ressourcer, I skal afsætte.
I praksis starter mange med energieffektivisering af eksisterende anlæg og elektrificering af opvarmningen. Det afspejler, hvor projekter ofte kommer hurtigst fra beslutning til udførelse: Opvarmning og bygningsdrift har typisk klare grænseflader, kendte teknologier og velafprøvede arbejdsgange. Det gør det nemmere at etablere en projektplan, afklare krav til eltilslutning og få den daglige drift med.
Hvis I vil reducere risikoen i startfasen, giver det mening at beskrive jeres nuværende varmeforsyning og drift (hvor, hvornår og hvordan energien bruges) og derefter vurdere, hvilke ændringer der kan implementeres med mindst påvirkning af produktion og komfort. Den type afklaring gør det også lettere at prioritere de interne beslutningspunkter: Hvem godkender ændringer i drift, hvem ejer anlægget, og hvem følger op på performance efter idriftsættelse?
Det er teknologisk muligt at elektrificere 92% af industrivirksomhedernes samlede energiforbrug. Alligevel havde blot 17% af elektrificeringsprojekter i 2023 til formål at elektrificere produktionsprocesser. Det peger på, at der ofte er tekniske og praktiske barrierer – også selvom potentialet på papiret er stort.
I praksis handler “realiteterne” typisk om grænseflader til eksisterende udstyr, krav til oppetid, pladsforhold, sikkerhed og ændringer i proceskontrol. Derfor giver det ofte værdi at starte med en nøgtern kortlægning: Hvilke processer er mest kritiske for levering, hvilke kan testes i mindre skala, og hvor er der kendte stopklodser (fx krav til temperaturer, responstid eller driftsmønstre)? Når I beskriver det tydeligt, bliver det lettere at vælge en rækkefølge for omlægningen, der passer til jeres produktion.
Elektrificering af virksomhed foregår i en større energikontekst. I 2023 var elforbruget i Danmark 36 TWh, hvilket svarer til 18,8% af Danmarks samlede energiforbrug. Elektrificeringsgraden steg med cirka 1 procentpoint i 2024, primært drevet af elbiler og eldrevne varmepumper.
For jer betyder udviklingen især, at flere energiforbrug flyttes over på elnettet, og at planlægning af effektbehov (spidslast) og tilslutning bliver mere central. Det er en god anledning til at få overblik over jeres belastningsprofil: Hvornår bruger I mest energi, og er det samtidig med øvrige store elforbrug i området? Den viden er praktisk, når I skal tale om kapacitet og muligheder for at fase implementeringen.
Når I planlægger elektrificering af virksomhed, er det relevant at kende de overordnede mål og det tempo, der arbejdes efter. Punkterne her sætter rammen for, hvorfor elektrificering prioriteres højt, og hvorfor net og incitamenter fylder i beslutningsgrundlaget:
Som virksomhed er det sjældent målene i sig selv, der afgør et projekt, men de påvirker rammevilkår, prioriteringer og krav til dokumentation. Derfor er det praktisk at koble jeres elektrificeringsplan til konkrete beslutningspunkter: Hvilke anlæg skal udskiftes hvornår, og hvilke forudsætninger skal være opfyldt (fx elkapacitet og godkendelser), før næste fase kan sættes i gang?
Elektrificering af virksomhed kan gennemføres i faser. Regeringen har lanceret en elektrificeringsstrategi med otte pejlemærker, og i den sammenhæng gennemføres elektrificering i faser.
En faseopdeling er især nyttig, fordi den gør det muligt at kombinere hurtige forbedringer med de mere komplekse omlægninger. I kan bruge faser til at skabe styr på rækkefølge, afhængigheder og ansvar: Hvad kan gennemføres som et afgrænset projekt, og hvad kræver længere forberedelse, afklaring af kapacitet eller tilpasning af driftsrutiner?
Direkte elektrificering: Tiltag som varmepumper og el-køretøjer, der kan give hurtig drivhusgasreduktion. For mange virksomheder er det et naturligt første skridt, fordi løsningerne er velkendte og kan implementeres som konkrete projekter.
For at gøre fase 1 styrbar i praksis kan I med fordel afklare tre ting tidligt: (1) hvilket anlæg der udskiftes eller suppleres, (2) hvilken effekt det nye udstyr kræver, og (3) hvordan idriftsættelsen planlægges, så den passer til jeres drift. En klar afgrænsning reducerer risikoen for, at projektet vokser undervejs, og gør det lettere at sikre, at elinstallation, sikkerhedskrav og daglig betjening er tænkt ind fra start.
Elektrificering af virksomhed er ikke kun et valg af teknologi, men også et spørgsmål om, hvad der er realistisk at omlægge i jeres drift her og nu. Det kræver, at I både ser på potentialet og på de konkrete begrænsninger: produktionens krav, plads, elkapacitet og den tid, I kan afsætte til ombygning og test.
Nedenstående punkter opsummerer de vigtigste tekniske perspektiver fra materialet. Brug dem som en tjekliste til at afklare, hvor I bør starte, og hvor I skal forvente mere analyse og forberedelse:
Hvis I står med processer, der er svære at elektrificere, er en pragmatisk tilgang at få dem beskrevet som “krav” frem for “ønsker”: Hvad må ændre sig, og hvad må ikke ændre sig? Det gør dialogen om teknisk løsning mere konkret og mindsker risikoen for, at I investerer i udstyr, der ikke passer til driftsmønsteret.
Infrastrukturbegrænsninger: Elinfrastrukturen skal udvides markant, og det kræver betydelige investeringer. For jer betyder det, at elektrificering af virksomhed bør planlægges med realistiske forventninger til kapacitet og tilslutningsmuligheder – især ved større omlægninger i industri og produktion.
I praksis er elinfrastruktur et tidligt beslutningspunkt, fordi manglende kapacitet kan flytte tidsplanen. Derfor er det nyttigt at få et klart billede af jeres forventede elbehov efter elektrificering: Hvilket udstyr kommer til, hvordan fordeler belastningen sig over døgnet, og hvad er jeres spidsbelastning? Når det er tydeligt, er det lettere at vurdere, om projektet skal opdeles i etaper, eller om I skal ændre rækkefølgen, så de mindst kapacitetskrævende tiltag gennemføres først.
Det er også værd at tænke elinfrastruktur sammen med drift: Hvordan håndterer I servicevinduer, og hvilke anlæg må ikke stå stille? Jo tidligere de krav er dokumenteret, desto mere robust bliver jeres implementeringsplan.
Elektrificering af virksomhed skal udføres sikkert og i overensstemmelse med gældende standarder og lovgivning. Det er centralt for driftssikkerhed og ansvarlig implementering. For jer betyder compliance også, at det skal kunne dokumenteres, hvad der er installeret, hvordan det er dimensioneret, og hvordan det vedligeholdes.
En praktisk tommelfingerregel i projektarbejdet er at afklare compliance tidligt, så det ikke bliver en “sen” aktivitet: Hvilke standarder gælder for elinstallation og udstyr, hvem har ansvaret for dokumentation, og hvilke interne krav har I selv til sikkerhed og drift? Det gør overdragelsen fra projekt til drift mere smidig.
Danmark anvender DS/HD 60364-serien, som er den danske udgave af den europæiske standard HD 60364. HD 60364 er baseret på den internationale standard IEC 60364, udarbejdet af International Electrotechnical Commission. Danske standarder er bindende for elinstallatører og udarbejdes af Dansk Standard, som er medlem af CENELEC.
Set fra et virksomhedsperspektiv er pointen, at kravene til elinstallation ikke kun handler om “at få strøm frem”, men om korrekt dimensionering, beskyttelse og dokumentation. Det er særligt relevant, når I tilføjer større elforbrugere eller ændrer belastningsmønstre. En klar installations- og dokumentationspakke gør det også lettere at drifte og fejlfinde senere.
DS/EN 62477-1: Standarden fastsætter generelle sikkerhedskrav til effektelektronik, fx varmepumper, solcelleinvertere og pumper. Den er vigtig i forbindelse med den grønne omstilling, hvor mere udstyr i virksomheder drives og styres elektrisk.
I praksis er det her, mange virksomheder møder “nyt” udstyr, der opfører sig anderledes end traditionelle installationer. Derfor er det relevant at sikre, at sikkerhedskrav og korrekt installation tænkes sammen med jeres driftssetup: hvem overvåger anlægget, hvordan håndteres alarmer, og hvordan planlægges service, så det passer til jeres produktion og adgangsforhold?
Loven om elforsyning regulerer elektricitetsforbrug og kapacitetsmekanismer. Forsyningstilsynet er Danmarks regulerende myndighed efter EU’s elmarkedsforordning.
For jer er det især relevant, fordi rammerne påvirker vilkår for forbrug, kapacitet og markedets funktion. Det understreger behovet for at planlægge elektrificering som et forretningskritisk projekt, hvor forudsætninger og leverancer skal være tydelige: Hvad afhænger af tilslutning, hvad afhænger af interne beslutninger, og hvad afhænger af eksterne rammer?
CE-mærkning: Elmærkningsregler indebærer, at elektronisk udstyr kræver CE-mærkning.
CE-mærkning er i praksis en del af jeres risikostyring, fordi den knytter sig til, at udstyr må bringes i omsætning og anvendes. I en projektkontekst er det relevant at sikre, at udstyrsvalg, leverance og dokumentation hænger sammen, så I kan overtage anlægget med et klart grundlag for drift og service.
Økonomien i elektrificering af virksomhed påvirkes både af afgifter, energipriser og strukturelle fordele i Danmark. For jer bør økonomien vurderes som en samlet beslutning om drift og investering: hvad ændrer sig i energiforbrug, hvad ændrer sig i vedligehold og driftsrutiner, og hvilke tilpasninger kræver det i elinstallation og kapacitet?
Nedenstående forhold er centrale i materialet og kan bruges som faste punkter i jeres beslutningsoplæg:
For at gøre økonomidelen anvendelig internt kan I med fordel beskrive, hvad der driver omkostningerne i jeres konkrete projekt: er det anlægsinvesteringen, tilslutningsforhold, ombygning i drift, eller ændringer i interne processer? Når det er tydeligt, bliver det nemmere at prioritere tiltag og beslutte, om projektet skal deles op i mindre etaper.
Tilskud og politiske forslag kan påvirke, hvornår et projekt er mest oplagt at gennemføre, og hvordan I vælger at afgrænse det. Her er de ordninger og forslag, som materialet peger på:
Praktisk set bør I sikre, at projektets afgrænsning, dokumentation og tidsplan hænger sammen med de krav, der typisk følger med støtte. Det reducerer risikoen for at skulle lave om i projektmateriale eller dokumentation sent i forløbet.
Elektrificering af virksomhed kan give klare driftsmæssige muligheder, men kræver også, at I forholder jer til kendte risici i markedet og i implementeringen. Mange faldgruber opstår, når tekniske beslutninger træffes uden at være koblet til elkapacitet, drift eller compliance. Derfor er det nyttigt at arbejde systematisk med risici: identificér dem tidligt, vurder konsekvens og sandsynlighed, og beslut hvem der ejer opfølgningen.
Her er de mest typiske risici fra materialet, og hvorfor de bør indgå i jeres projektplan:
Som næste skridt kan I omsætte listen til konkrete afklaringer: Hvad betyder “kapacitet” i jeres tilfælde (nuværende og fremtidigt behov), hvilke processer vurderer I som kritiske, og hvilke forudsætninger skal være opfyldt, før I kan gå videre? Jo mere konkret I gør det, desto lettere er det at styre tid, kvalitet og driftspåvirkning.
Den primære søgeintention er praktisk vejledning til elektrificering af virksomhed – både opvarmning og produktion. Samtidig fylder spørgsmål om standarder, compliance, økonomi, tilskud og implementeringstempo.
Det afspejler en typisk beslutningssituation: I har en ambition om at omlægge energiforbrug, men har brug for en plan, der kan gennemføres med styr på drift, sikkerhed og dokumentation. Det handler ofte om at få svar på “hvad er næste skridt?” og “hvilke afhængigheder kan stoppe projektet?”, før I binder jer til en løsning.
Vi er en samlet B2B-partner for moderne energiløsninger i Danmark. Vi leverer hele værdikæden fra rådgivning og projektering til installation, drift og service – på tværs af solceller, batteri/energilagring (XOLTA), ladestandere, varmepumper og energistyring/EMS. Det giver jer én ansvarlig indgang til et område, hvor elinfrastruktur, sikkerhedskrav og implementering ofte skal tænkes sammen.
Det betyder i praksis, at vi kan hjælpe jer med at gøre elektrificering håndgribelig: afgrænse projektet, beskrive krav til elinstallation og drift, og sikre, at implementeringen er planlagt, så den passer til jeres daglige drift. Målet er en løsning, hvor ansvar, grænseflader og næste skridt er tydelige hele vejen fra projektering til service.
