Ladeboks til elbil og solceller – lad på din egen strøm

Har du solceller, kan elbilen bruge den strøm, taget producerer. Jo mere af opladningen der sker, mens solen skinner, jo mindre strøm skal du købe fra nettet.

Hos Ebbefos kan du købe Zaptec Go til din elbil. Du kan planlægge opladningen til de timer, hvor solcellerne producerer mest, og du ejer boksen uden lejeaftale eller binding til en bestemt elaftale.

Ladeboks til elbil og solceller

Hjemmelader til elbil

Sammensæt din Zaptec Go

Vælg farve, tilbehør og installation. Du kan løbende se den samlede pris, inden du lægger løsningen i kurven.

Sort Zaptec Go hjemmelader

Zaptec hjemmelader

Zaptec Go

En kompakt 3-faset hjemmelader med en ladeeffekt på op til 22 kW. Betjen opladningen via app eller RFID, og kombiner ladeløsningen med belastningsudligning og solceller.

  • Op til 22 kW
  • 3-faset
  • RFID
  • App
  • Belastningsudligning
  • Solceller
Pris for hjemmelader3.995 DKK
Klar til bestilling

Vælg farve: Sort

2

Tilbehør

Tilføj det tilbehør, der passer til placeringen af din hjemmelader.

Kabelholder

Kabelholder

Vægmonteret kabelholder, der holder ladekablet samlet og let tilgængeligt.

299 DKK
Ladekabel

Ladekabel

Vælg et kabel i den længde, der passer til parkeringspladsen og placeringen af laderen.

1.299 DKK
Fundament og monteringsplade

Fundament og monteringsplade

Et komplet sæt til jordmontering, når hjemmeladeren ikke skal monteres direkte på en væg.

2.850 DKK
3

Installation

Vælg den installationsløsning, der passer til din bolig. Installation udføres af en autoriseret elektriker og skal vælges for at bestille.

Samlet pris:3.995 DKK

Sådan lader du elbilen på strøm fra dine solceller

Solstrømmen bruges først

Strømmen fra dine solceller bruges altid først i huset, før noget sendes ud på nettet. Lader elbilen, mens solcellerne producerer, går solstrømmen derfor direkte i bilen. Kun det, solcellerne ikke kan dække, købes fra nettet. Det gælder også, selvom ladeboksen ikke er særligt styret efter solen – det afgørende er, at bilen lader i soltimerne.

Produktion er ikke det samme som overskud

Huset bruger også strøm, mens solen skinner. Det er kun overskuddet – det, der er tilbage efter husets eget forbrug – der ellers ville blive solgt. Et anlæg, der producerer 4 kW en solrig eftermiddag, har måske kun 2–3 kW i overskud.

Hvad skal ladeboksen kunne, når du har solceller?

En elbil lader med mindst 6 A

En elbil skal have mindst 6 A for at lade. På 1 fase svarer det til ca. 1,4 kW, og på 3 faser til ca. 4,1 kW. Er overskuddet mindre end det, kan bilen ikke lade alene på solstrøm, og resten kommer fra nettet.

Derfor betyder faseskift noget

Nogle ladebokse kan skifte mellem 1 og 3 faser, så de kan starte opladningen ved et lille overskud på 1 fase og skifte til 3 faser, når solen giver mere. Det giver den bedste udnyttelse af små overskud.

Styring efter overskud kræver en måler

Skal ladeboksen følge overskuddet automatisk, skal den vide, hvor meget huset producerer og bruger. Det kræver en måler ved husets hovedtavle og en energistyring, der fortæller ladeboksen, hvor meget den må bruge.

Zaptec Go og solceller

Planlæg opladningen i soltimerne

Med Zaptec-appen kan du planlægge, hvornår bilen skal lade. Er bilen hjemme i dagtimerne, kan du sætte den til at lade midt på dagen, hvor solcellerne producerer mest. Så bruger bilen solstrømmen først og supplerer fra nettet, når der ikke er nok.

Overskudsstyring via energistyring

Zaptec Go kan styres udefra via OCPP og Zaptecs egen tilslutning til andre systemer. Det betyder, at et energistyringssystem kan regulere opladningen efter overskuddet fra solcellerne. Zaptec Go kan dog ikke skifte mellem 1 og 3 faser under en opladning, så den udnytter ikke de helt små overskud lige så godt som bokse, der kan.

Hvornår giver en anden løsning mere mening?

Vil du lade udelukkende på overskudsstrøm, også når solen kun giver lidt, er en boks med automatisk faseskift og indbygget solstyring mere præcis. Til gengæld koster sådanne bokse typisk 6.000–7.500 kr., og ofte kommer der en måler oveni. For mange er forskellen i den årlige besparelse mindre end prisforskellen. Er du i tvivl, så kontakt os.

Hvor meget af bilen kan solcellerne dække?

Sommer og vinter

Om sommeren kan et typisk solcelleanlæg producere 12–15 kWh på en god dag. Om vinteren er det ofte kun 1–5 kWh, og december til februar står kun for en lille del af solcellernes årsproduktion.

Når bilen ikke er hjemme om dagen

Den største udfordring er ofte, at bilen er på arbejde, mens solen skinner. Er bilen hjemme i weekender og ferier, kan solcellerne stadig dække en god del af opladningen i sommerhalvåret. Resten lader du om natten, når strømmen typisk er billigere.

Hjemmebatteri som buffer mellem sol og bil

Et hjemmebatteri kan gemme solstrøm fra dagen og bruge den om aftenen. Det kan dække husets forbrug, så mere af den billige natstrøm kan gå til bilen. Ebbefos sælger både solceller og batterier.

Kan det betale sig i 2026 og 2027?

Egen strøm mod købt strøm

Når du bruger din egen solstrøm, sparer du prisen for at købe strøm – spotpris, nettarif, afgifter og moms. Til gengæld sælger du ikke strømmen. Fordelen er forskellen mellem de to.

Elafgiften er næsten væk

I 2026 og 2027 er elafgiften nedsat til 0,8 øre pr. kWh ekskl. moms. Det gør købt strøm billigere, og derfor er gevinsten ved at bruge sin egen solstrøm mindre end før. Det betyder også, at refusion af elafgift har stort set ingen værdi i perioden.

Et regneeksempel

Lader du 3.000 kWh om året, og 30 % af det kommer fra solcellerne, svarer det til 900 kWh solstrøm. Med typiske priser i 2026 sparer du ca. 45–65 øre pr. kWh i forhold til at sælge strømmen eller lade om natten. Det giver en besparelse på omkring 400–600 kr. om året. Tallene afhænger af spotpris, netselskab og din elaftale.

Solceller og elbil passer godt sammen, men det er ikke en grund til at betale meget ekstra for en ladeboks. For de fleste er det vigtigste at lade i soltimerne, når bilen er hjemme.

Vælg elaftalen selv

Med solceller og elbil er elaftalen vigtig både for den strøm, du køber, og den, du sælger. Undgå spottillæg – det kan være på op til omkring 25 øre pr. kWh. Har du elaftale hos Ebbefos, får du 500 kr. i rabat på ladeboksen, og med Anyday kan du dele betalingen op i fire rente- og gebyrfrie rater eller over op til 24 måneder mod et engangsgebyr.

Ofte stillede spørgsmål om ladeboks og solceller

Det afhænger af, hvordan du vil lade. Vil du styre opladningen præcist efter overskuddet, skal boksen kunne styres af en energistyring og helst skifte mellem 1 og 3 faser. Vil du blot lade i soltimerne, kan du bruge enhver ladeboks, du kan planlægge – fx Zaptec Go.

En ladeboks til solceller koster fra 7.990 kr. med Zaptec Go og standardinstallation. Bokse med automatisk faseskift og indbygget solstyring koster typisk 6.000–7.500 kr. for boksen alene, og ofte kommer der en måler oveni.

Ja. Lader bilen, mens solcellerne producerer, bruges solstrømmen først. Kun det, solcellerne ikke kan dække, købes fra nettet.

Det kræver en måler ved hovedtavlen og en energistyring, der regulerer ladeboksen efter overskuddet. Bilen skal have mindst 6 A for at lade, så ved meget små overskud kommer resten fra nettet.

Elbilen øger dit forbrug, så mere af solstrømmen kan bruges selv. Med den lave elafgift i 2026 og 2027 er gevinsten dog mindre end før – typisk nogle hundrede kroner om året for opladningen.

Det afhænger af, hvor meget du kører, og hvornår bilen er hjemme. En elbil, der kører 15.000 km om året, bruger typisk omkring 3.000 kWh, og det er et godt udgangspunkt, når du regner på hvor mange solceller du skal bruge.

Ja. På 1 fase kan bilen starte opladningen ved et mindre overskud – fra ca. 1,4 kW – men den lader også langsommere.

Et hjemmebatteri kan gemme solstrøm til senere. Hvor meget det kan bidrage til bilen, afhænger af batteriets størrelse og husets øvrige forbrug.

Lad på solen. Behold friheden.

Solceller og elbil er en god kombination, når bilen lader i soltimerne. Med en Zaptec Go, du selv ejer, kan du planlægge opladningen efter solen og vælge din elaftale frit.

Få et uforpligtende tilbud

Udfyld formularen eller ring til os på 44 12 03 60, så vender vi tilbage med et gratis og uforpligtende tilbud.

Bliv ringet op